Den juninat glemmer tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj aldrig. Klokken var knapt tre om natten, da hun blev vækket af et ordentligt brag. Hun stod op og opdagede, at familiens Mazda 626, der stod parkeret i carporten i parcelhuset i Mosede ved Greve, stod i flammer.

I det øjeblik var hun mor. Intet andet. Hun styrtede ind for at se, om hendes to børn på fire og fem år var uskadte. Det var de.

»I det øjeblik var min familie det eneste, jeg tænkte på. Intet andet betød noget,« siger hun i dag små tre år efter brandattentatet mod hendes hjem.

Børnene til psykolog

Først senere samme morgen kom vreden. Men så skyllede den også ind over hende som en stormflod.

»Jeg var rystet, men først og fremmest var jeg vred. Jeg blev bare ved med at sige til mig selv, ja undskyld mig udtrykket. 'Fandeme nej. De skal ikke få mig til at gå af, så får de bare deres vilje,« siger hun.

I dag tænker hun stort set aldrig på attentatet, og efter at hun ikke længere er minister, lever hun igen en - næsten - normal og ubeskyttet tilværelse.

Men prisen har været høj.

I lang tid efter attentatet måtte hun og familien bo på en hemmelig adresse. Hendes lille pige og dreng gik til psykolog, og hele familien talte meget sammen om den juninat for at få bearbejdet alle de voldsomme følelser.

Psykolog hjalp Pia K.

Hvis der er nogen, der forstår, hvad Rikke Hvilshøj måtte gå igennem dengang, og hvad Bent Hansen lige nu tumler med, er det Pia Kjærsgaard. Hun hører til blandt de danskere politikere, som har været udsat for flest trusler og overfald. Selv måtte hun søge hjælp hos en psykolog, efter at hun i 1998 blev udsat for et overfald på Nørrebro, hvor hun måtte eskorteres væk af politiet.

»Jeg var nødt til at bede en psykolog om hjælp. Det var en meget, meget voldsom og krænkende oplevelse, som fundamentalt har ændret mit liv,« siger hun.

Går den forkerte vej

I dag har Pia Kjærsgaard to livvagter med, hver gang hun bevæger sig udenfor sin havelåge. Og deltager hun i offentlige arrangementer, skal der endnu flere politifolk til for at beskytte hende. Hun sætter stor pris på politiets indsats, men udviklingen er trist og skræmmende, mener hun.

Demokrati under pres

»Jeg kan bare konstatere, at det er gået den forkerte vej de seneste 10 år. Det er prisen for at være politiker i dag, men jeg synes, vi betaler en meget høj pris. Jeg ser en fremtid for mig, hvor flere og flere politikere må have livvagter. Det er umådeligt trist for vores demokrati,« siger hun.

Også Rikke Hvilshøj mener, at hendes egen og Pia Kjærsgaards historier, og nu også Bent Hansens vidner om, at demokratiet er under pres.

»Der er ingen som helst undskyldninger for at gribe til trusler. I Danmark er det så nemt at komme i dialog med vores politikere, selv ministre,« siger Rikke Hvilshøj og fortsætter:

»Trusler mod politikere er en trussel mod det danske demokrati. Det er dybt problematisk, at nogen skal trues på livet, fordi de påtager sig en rolle i vores demokrati. Vores reaktion som samfund bør være: det vil vi ikke finde os i.«