Flere end hvert fjerde af de valgsteder, danskerne i 2005 kunne gå hen til for at sætte deres kryds, er forsvundet. Hvor kommunalvalget den 21. november skal afgøres på 1.341 valgsteder landet over, havde vælgerne ved valget for tolv år siden 1.831 valgsteder til rådighed. Det viser tal fra KMD.
Det er kommunerne, der over en bred kam har nedlagt valgsteder, og udviklingen kritiseres skarpt af UlykkesPatientForeningen, som repræsenterer flere end 100.000 danskere med alvorlige følger efter en ulykke.
Tag demokratiet alvorligt!
Janus Tarp, der er formand for foreningen, peger på, at jo færre valgsteder, desto længere bliver til det enkelte valgsted, og desto sværere bliver det derfor for handicappede og ældre med gangbesvær at deltage i valghandlingen.
- Jeg kan kun anbefale, at kommunerne tager deres demokratiske opgave alvorligt og sikrer, at der er tilgængelige, lokale valgsteder, siger han.
Janus Tarp henviser til forskning, der har vist, at længere afstand til valgstedet kan få vælgerne til at blive hjemme. Han mener samtidig, at udviklingen er i direkte modstrid med de bestræbelser, der ellers udfoldes for at hæve valgdeltagelsen. For eksempel med mobile valgsteder, hvor man møder vælgerne, hvor de er.
- For kommunerne skal afholdelsen af et valg ikke være en øvelse i besparelser eller effektiviseringer. Det skal derimod være en fejring af demokratiet. Og en måde at markere det på er ved at sikre tilgængelighed for alle vælgergrupper, mener UlykkesPatientForeningens formand.
Fortjenesten sættes til på gyngerne
Valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener, at der er tale om en markant udvikling, som dog nu ser ud til at flade ud. Hans vurdering er, at udviklingen har haft negativ indflydelse på valgdeltagelsen.
- Går man helt tilbage til 2001, nærmer vi os nu, at 30 procent af landets valgsteder er nedlagt. Primært for at spare penge. Det gør valgdagen mere besværlig for nogle vælgere, som har fået langt til valgstederne, og rammer især ældre, handicappede, borgere uden bil og beboere i små byer og landdistrikter. Formentlig har det skabt en lidt lavere valgdeltagelse, siger Roger Buch.
I modsat retning trækker, at kommunerne til gengæld har øget muligheden for at brevstemme. Men dermed sætter man til på gyngerne, hvad man har tjent ind på karrusellen, påpeger valgforskeren.
- Det er en mere besværlig og dyr måde at afvikle valg på. Så det man har sparet på nedlagte valgsteder, har man formentlig sat til igen på øget brevstemmeafgivning, vurderer Roger Buch.
Det synspunkt understøttes af en opgørelse fra Aarhus Kommune, som har været omtalt i Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum. Den viste, at en almindelig stemme koster 30 kroner i gennemsnit, mens en brevstemme koster næsten 100 kroner.
Et resultat af kommunesammenlægninger
Skanderborg er en af de kommuner, som har skåret kraftigt ned på valgstederne – fra 19 til 12.
Men som det gælder for mange andre kommuner ligger nedskæringen flere år tilbage og skyldes den kommunalreform, som blev indført i 2007 og førte til sammenlægning af mindre kommuner, påpeger sekretariatschef i Skanderborg Kommune Henrik Rosenlund Knudsen.
Den nuværende Skanderborg Kommune blev ved den lejlighed til ved en sammenlægning af fire kommuner.
- Det er et stort arbejde at organisere valg mange forskellige steder i kommunen. Og efter sammenlægningen af kommunerne har den politiske vurdering været, at man godt kunne genoverveje og strømline udbuddet af valgsteder i den samlede kommune, forklarer han.
Henrik Rosenlund Knudsen mener imidlertid ikke, at ældre og handicappede har dårlige muligheder for at afgive deres stemme i Skanderborg Kommune.
- Vi kører et fast tilbud om, at folk kan blive kørt i taxa til valgstedet og hjem igen, og at de kan ansøge om lov til at stemme i eget hjem. Og helt efter loven etableres der jo automatisk mulighed for at stemme på plejehjem og institutioner. Så der er mange muligheder for at afgive sin stemme, selv om man er handicappet eller hæmmet på anden vis, siger han.
Dårlig erstatning
Et stigende antal borgere brevstemmer også i disse år, konstaterer Henrik Rosenlund Knudsen
- Muligheden for at brevstemme i eget hjem kan vi måske godt få bredt mere ud. Men alle medarbejdere på ældre- og handicapområdet har den information med til ældre og hjælper, hvis de ønsker det, med at få udfyldt ansøgningen og få den bragt ind til os. Men det gælder selvfølgelig ikke dem, der ikke modtager hjælp fra kommunen, siger han.
Janus Tarp fra UlykkesPatientForeningen mener, at muligheden for at brevstemme og for at stemme hjemme er en dårlig erstatning for et valgsted i nærheden.
- Jeg tror ikke, at særlig mange benytter sig af de muligheder. De tænker ikke tanken, siger han.