Bare fordi man har en kæreste, kan man jo godt kigge efter andre.
Det er der mange, der gør.
Hver fjerde netdater har nemlig en kæreste, men fortsætter alligevel med at være aktive på datingprofilen.
Det viser en rundspørge, som datingportalen Netdate.dk har lavet, skriver Fyens.dk.
Medejer af Netdate.dk, Jonas Cronfeld, siger, at mændene gerne vil holde sig orienteret om "udvalget" online.
"Mens pigerne er mere tilbøjelige til at tænke, at forholdet nok alligevel ikke holder så længe, så de kan lige så godt beholde datingprofilen. Men der er også etablerede par, som blot søger en ekstra deltager til sengen," siger han til Fyens.dk.
Langt de fleste bruger dog deres datingprofil til at søge bekræftigelse eller lede efter nye venner.