Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Grænsehandel er ikke længere noget, der er forbeholdt forbrugere med bil og god tid. Inden for det seneste år har hver fjerde danske husstand købt øl eller sodavand uden selv at have kørt til de tyske grænsehandelsbutikker. Købmændene appellerer derfor til, at lavere afgifter bliver en del af den kommende vækstpakke.
"Det politiske ønske hos den til enhver tid siddende regering vil altid være at finde en fornuftig balance mellem afgifter og grænsehandel. Men når hver fjerde dansker grænsehandler uden selv at bevæge sig til Tyskland, er det klart udtryk for, at der ikke er balance mellem afgiftsniveau og grænsehandel. Afgifterne bør derfor sættes ned, og det hurtigst muligt," siger Claus Bøgelund Nielsen, der er vicedirektør hos De Samvirkende Købmænd, DSK.
"Lavere afgifter vil betyde flere indkøb i de danske butikker allerede fra den dag, hvor afgifterne sænkes. Forbrugerne vil altså meget hurtigt få glæde af lavere afgifter på øl og sodavand, hvilket helt sikkert vil nedbringe den omfattende grænsehandel," siger Claus Bøgelund Nielsen.
DSK opfordrer oppositionen til at stå fast på sit hidtidige standpunkt om, at grænsehandelen skal nedbringes, når forhandlingerne om Vækstpakken intensiveres i de kommende dage.
Faktaboks:
Har du eller en anden person i din husstand inden for det seneste år købt øl eller sodavand af venner, familie, kollegaer eller andre, der har købt varerne i de tyske grænsehandelsbutikker?
Ja 25 pct.
Nej 73 pct.
Ved ikke 2 pct
Der er i alt samlet 1026 besvarelser, der er repræsentative for den danske befolkning.
Data er indsamlet af Norstat, hvilket skal fremgå tydeligt ved evt. offentliggørelse.
Yderligere oplysninger kan fås hos vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, DSK, mobil 23 45 30 59, cbn@dsk.dk.
DSK repræsenterer 1.300 købmandsejede supermarkeder, nærbutikker, minimarkeder og convenience-butikker i kæder som f.eks. SPAR, SuperBest, REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg, KIWI minipris, ABC Lavpris, LetKøb, Go'on og Dagrofa S-Engros. Læs mere på www.dsk.dk.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.