De danske boligpriser er ikke på toppen for tiden. Det er dog ikke så slemt, som det har været.
En ny analyse fra boligsiden Boliga viser, at sælgere, der fik solgt boligen i 2. kvartal 2011 - i 47 ud af 91 kommuner - afsatte deres villaer til en højere kvadratmeterpris, end de fik i begyndelsen af 2009, altså lige efter finanskrisens top.
Den største udvikling på villamarkedet ser man i Rudersdal Kommune nord for København. Her var priserne 31,3 procent dyrere i 2. kvartal 2011 sammenlignet med 1. kvartal 2009.
Sælgerne i Syddjurs Kommune og Lemvig Kommune kan også glæde sig. Her følger priserne lige efter Rudersdal med stigninger på henholdsvis 24 og 26 procent.
I den anden ende af barometeret finder man tre sjællandske kommuner. Odsherred Kommune, Ringsted Kommune og Gribskov Kommune, indtager således listens nederste pladser med prisfald på 30,1, 22,4 og 19,3 procent.
Kilde: boliga.dk