Michael Maze fik ikke et ben til jorden, da verdens otte bedste bordtennisspillere var samlet ved turneringen Super Cup i Rusland.
Maze tabte alle sine tre kampe i den indledende pulje.
I den første kamp havde han ellers sejren inden for rækkevidden mod bronzevinderen fra EM, Fedor Kuzmin, men endte med at tabe 3-4.
I den anden kamp mod Timo Boll fik tyskere revanche for EM-nederlaget i september med en 4-2 sejr.
Og i den tredje kamp kunne Maze kvalificere sig til semifinalen ved at slå grækeren Kalinikos Kreanga med 4-2. Men da Maze tabte de første to sæt gik gassen af ballonen, og det blev til et knusende 0-4-nederlag.