Miley Cirus og Hugh Jackman har begge sagt ja til at medvirke i en ny udgave af filmen Bodyguard.
For ikke så længe siden så man de to spise middag sammen på en restaurant i Los Angeles, hvilket førte til rygter om, at Jackman muligvis skulle optræde som gæstestjerne i Cyrus serie 'Hannah Montana'.
Nu har skuespillerne kastet sig ud i en film sammen, der er stærkt inspireret af Bodyguard-filmen fra 1992 med Kevin Costner og Whitney Houston i hovedrollerne, skriver Popcrunch.
Filmen skal hedde 'Personal Security', hvor Jackman er i rollen som en politimand fra New York, der får tjansen som bodyguard, efter den forkælede arving Cyrus modtager trusselbreve.
Matt Lieberman har skrevet manuskriptet til filmen, der lander i biograferne engang i 2011.