Op mod 200 byggearbejdere har her til morgen blokeret et større boligbyggeri på Buddinge Hovedgade i Søborg ved København i protest mod arbejdsforholdene for 35 litauiske byggearbejdere.
Blokaden havde dog kun været i gang i halvanden times tid, da hovedentreprenør Mads Tolderlund fra det danske firma ISCO ApS ankom til pladsen for at deltage i forhandlinger med 3F.
- Vi er utroligt glade for, at hovedentreprenøren nu har lyst til at tale med os. Det har han ikke haft lyst til før, så nu håber vi, at vi kan komme ind i skurvognen og få underskrevet en overenskomst, så vi kan komme videre i teksten, siger Rasmus Kreutzmann, faglig sekretær i 3F BJMF til Avisen.dk.
Foto: Søren Dahl
Blokaden er iværksat i protest mod det litauiske firma UAB Fikripa, hvor de litauiske arbejdere er ansat.
Firmaet har indtil videre nægtet at underskrive overenskomst med 3F.
Læs mere om baggrunden for blokaden her.