Januar er grå og kedelig, men til gengæld kan man med god samvittighed blive hjemme under dynen. Og hvorfor så ikke sætte gang i sexlivet? Det amerikanske modeblad Cosmopolitan har i denne måned et horoskop, som fortæller, hvilke stjernetegn, der kan forvente, at januar bliver endnu mere sexet. Hvis altså du er kvinde. Er du i et forhold, kan næsten alle stjernetegn forvente en meget sexet måned, mens singlerne må kæmpe lidt mere for det. Især en singlefisk og singlevædder kommer ikke til at skulle tørre de duggede ruder af efter hed sex. En singleløve kan til gengæld forvente masser af opmærksomhed fra det modsatte køn – og så er det jo bare at gribe chancen.
Horoskopet er amerikansk, men mon ikke det også passer til danske kvinder? Dog skal du ikke fortvivle, hvis horoskopet er lettere negativt.
Op på køkkenbordet
»Man kan godt lave horoskoper over folks sex- og kærlighedsliv, men når det er for hele stjernetegnet, bliver det meget generelt. Normalt skal man jo bruge både fødselsdag og fødested, når man laver horoskoper,« fortæller astrolog Karin Nikolaisen.
Men nu kan du i hvertfald selv kigge efter, hvordan din januar bliver hjemme i dobbeltsengen – eller hvem ved, måske et helt andet sted? Vædderen skal nemlig seriøst overveje at overraske sin mand hjemme på køkkenbordet.