Hun vidste, at der foregik ulovligheder. Alligevel brugte hun mere end et år på at stoppe den ulovlige praksis i hendes ministerium, og hun undlod at fortælle Folketinget om problemet.
Så kort kan anklagerne mod integrationsminister Birthe Rønn Hornbech ridses op, efter Information i dag kan afsløre, at ministeren i mere end et år kendte til den ulovlige praksis om at afvise statsborgerskab til statsløse unge.
Avisen bygger afsløringen på dokumenter fra de svenske integrationsmyndigheder, som Danmark kontaktede, da vi opdagede problemet.
Men selvom de svenske myndigheder blev kontaktet, så undlod Birthe Rønn Hornbech at informere Folketinget om sagen. Det kræver ministeransvarsloven ellers sker.
Og det er meget alvorligt siger professor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet.
"Der er andre ministre, der har måttet forlade deres poster i lignende sager," siger han til avisen.
Også oppositionen ser med stor alvor på sagen.
"Der er kun én ting at sige: Nu bør denne her sag i anstændighedens navn undersøges til bunds," siger Socialdemokraternes Henrik Dam Kristensen til avisen.