Hollywood-babe klipper de lange lokker af

Miley Cyrus har sagt farvel til det lange hår og farvet den korte frisure blond.
På sin Twitter-profil viser Miley Cyrus sin nye frisure frem.
På sin Twitter-profil viser Miley Cyrus sin nye frisure frem. Foto: Twitter

Miley Cyrus' lange brune manke er blevet forvandlet til en blond, pjusket frisure.

På sin Twitter-profil viser hun den nye, korte frisure frem og skriver, hvor lykkelig hun er for håret, som får hende til at føle sig smuk og fri.

- Min far Billy Ray Cyrus plejede at fortælle mig, at "meninger er som røvhuller - alle har et". Elsker mit hår, føler mig så glad, flot og fri, skriver hun på Twitter.

Miley Cyrus er tilsyneladende ligeglad med, at ikke alle hendes fans er lige så begejstrede for den nye frisure. Mens nogen roser hende og kalder hende for smuk, kritiserer andre hendes nye stil.

Den blot 19-årige kvinde er nok bedst kendt fra Disney-tv-serien Hannah Montana. Serien blev en stor succes, og siden foldede hun sig ud som sanger, da hun bagefter udsendte en cd.

I 2007 var hun nummer 17 på Forbes Tops liste over de rigeste amerikanere under 25 år med en årlig indkomst på 3,5 millioner dollar. Og hun kommer tilsyneladende heller ikke til at mangle noget i fremtiden.

Hun har nemlig scoret 'Hunger Games'-stjernen Liam Hemsworth, som hun nu har været sammen med i tre år og snart skal giftes med.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.