Husk at trække mørklægningsgardinerne for i aften, hvis du er en af dem, der har svært ved at sove, når fuldmånen lyser.
Det er nemlig den største og mest lysende fuldmåne i 18 år. Vi vil opleve 30 procent mere lys og en måne, der er 15 procent større end normalt.
"Det er fordi månen har en bane om jorden, der ikke er helt cirkelrund. Så nogle gange er den tættere end andre," siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetariet.
Hele forestillingen begynder, når månen kommer frem klokken 18.30 og topper cirka 40 minutter efter.
"Hvis man har helt frit udsyn til horisonten i øst, så er det en god ide at gå ud og kigge, når månen står op. Så kan man nyde den såkaldte måneillusion, hvor månen ser ud til at være større, når den er tæt på horisonten."
Og der er alt mulig god grund til bare at nyde den store måne. Søvnforsker Poul Jennum berolig dem, der frygter for deres nattesøvn.
"Fuldmånen har en meget beskeden påvirkning på menneskers søvn. Det hænger sammen med, at vi også er påvirket af mange andre forhold som for eksempel vores indendørs lys," siger han.
Hvis du vil se fuldmånen bedst, så understreger Michael Linden-Vørnle, det er bedst ikke at bruge en kikkert.