Naziforbindelser, afbrænding af en sort dukke og registrering af politiske modstandere. Det vakte stor mediebevågenhed, da det hidtil ukendte højrenetværk ORG blev afsløret.
Nu svarer ORG igen på mediernes skriverier.
Politiken har modtaget et 35 sider langt dokument, hvor ORG kommenterer på mediernes skriverier. ORG skriver, at netværket har ført to arkiver; et over pressearkiv og et arkiv om den kolde krigs tid. Det ene er et arkiv over politiske modstandere.
Begge arkiver er nu overleveret til henholdsvis politiet og et museum, skriver Politiken.
Formålet med ORG er at gøre opmærksom på indvandrerpolitikken, lyder det fra netværket.
Men selvom netværket beskriver sine arbejdsopgaver som "geografisk medlemskontakt, rekruttering, mødeafholdelse, sikkerhed, politiske kontakter, agitation og propaganda" så er der ikke noget voldeligt over ORG.
Den Danske Forenings juridiske konsulent professor Ole Hasselbalch og formanden for det højredrejede Vederfølner beskriver begge ORG som en kaffeklub.
Politiken og researchkollegtivet Redox afslørede ORG, der bliver betegnet som et hemmeligt indvandrerkritisk netværk med bånd til nazister på den yderste højrefløj.
Redox kunne bringe billeder af mange af medlemmerne, der ifølge reserachkollegtivet inkluderer virksomhedsejere, en skoleleder og en redaktionschef fra B.T.
Kilde: Politiken.