Flyfabrikken Boeing har bygget en samlefabrik for sine enorme 787 Dreamliners i staten South Carolina. USAs fagretlige vagthund, the National Labor Relations Board (NLRB), prøver at tvinge den til at flytte, fordi investeringen er en afstrafning af fagbevægelsen.

Boeing, der normalt holder til i staten Washington, har siden juli samlet fly i South Carolina for at undgå ballade med fagforeninger. Siden 1977 har der været en del strejker på Boeing.

De 29.000 arbejdere i Seattle har bedre lønforhold end de uorganiserede i South Carolina. Strejkerne har været for at beskytte opnåede privilegier, siger fagforeningerne. Trusler om at flytte jobbene ud af staten har været almindelige under forhandlingerne, rapporterer mediet Dollars and Sense.

Sagen er allerede en del af valgkampen op imod 2012, hvor USAs jobsituation er hovedemnet. Alle republikanske kandidater støtter Boeing, blandt andet fordi investeringen skaber jobs i South Carolina, hvor et af landets første primærvalg afvikles.

Politisk indblanding

Repræsentanternes Hus i kongressen har med solidt flertal vedtaget at stække NLRB, så den uafhængige regeringsorganisation ikke kan modarbejde investeringer i de 22 stater, der er særdeles afslappede omkring faglig organisering.

Lovforslaget blev vedtaget af alle republikanere minus 7 og 8 demokrater fra right-to-work stater. Stemmetallet blev 238-186. I det demokratisk kontrollerede senat kan fagbevægelsens støtter måske forhindre en afstemning.

Begge kamre skal vedtage ens lovgivning før præsidenten får den udleveret. Hvad Obama i givet fald vil gøre vides ikke. Tonen i debatten om fabrikken er lagt. Mitt Romney, en af de to førende republikanske kandidater, kalder sagen ”politisk bestikkelse af fagbevægelsen fra Det Hvide Hus.”

De tre førende erhvervsorganisationer fyrer allerede radioreklamer af i massevis, hvor de fordømmer sagen, som det kan tage år at afgøre. Samtidig klager de over andre handlinger til fordel for fagbevægelsen, fordi de forhindrer ny økonomisk vækst.

Slagsmål

Lovforlaget har det maleriske navn ”Lov om at beskytte jobs imod indblanding fra myndighederne”. Forslaget, der i virkeligheden er at forsøg fra højrefløjen i at blande sig i en aktuel fagretlig sag. NLRB har sagsøgt Boeing med beskyldning om, at de foretager investeringen for at komme udenom fagforeninger.

Lovforslaget er et frontalangreb på NLRB, der netop har det som opgave at modarbejde erhvervslivets angreb på arbejderes ret til at organisere sig og forhandle kollektivt.

Republikanerne mener, at udenlandske firmaer holder sig fra USA på grund af fagforeningerne. Demokraterne siger, at lovgivningen vil accelerere udflytningen af jobs til lavere betalende områder eller til udlandet.

Den republikanske leder bag lovforslaget, John Boehner, mener at myndighederne skal blande sig udenom arbejdsmarkedet. ”Amerikanske firmaer kan frit oprette jobs i Kina, men ikke i South Carolina,” håner han.

[pagebreak]Hidtil uset indblanding

Teksten siger, at NLRB ”under ingen omstændigheder” kan forhindre en arbejdsgiver i at nedlægge arbejdspladser, flytte fabrikker for at undgå fagforeninger eller tvinge ansatte til at flytte med jobbene, selv hvis der sker overtrædelser af fagretlige love.

Stærke interesser er involveret. NLRB forsøger at tvingen Boeing til at flytte sin fabrik i South Caroline til Washington state via en domstol. Lovforslaget fra Repræsentanternes Hus søger at forhindre den ordre med tilbagevirkende kraft.

Boeing er en særdeles indflydelsesrig investor i amerikansk politik. Over 250 juraprofessorer har skriftligt klaget over, at der er tale om et hidtil uset forsøg på at lovgive på vegne af et firma for at sabotere en igangværende sag for domstolene.

Obama skræver

Præsident Obama har ikke direkte taget stilling i Boeing sagen, snarere er har han et ben i begge lejre. Et af hans første skridt som præsident var at få udpeget medlemmerne af NLRB, så det gjorde fagforeningerne mægtig glade.

På den anden side mener Barack Obama som flertallet i befolkningen, at erhvervslivet skal have lov til at investere lige præcis, hvor det passer dem. Dermed rager han ikke uklar med sine indflydelsesrige støtter i de kredse.

Imidlertid kommer han ikke uden om at vise sin holdning, hvis en lov præsenteret for ham. Han kommer til enten at nedlægge veto eller acceptere stækning af NLRB, som han selv og fagbevægelsen er tilhænger af.