Folketinget kommer nu til at forholde sig LOs nye dagpengeudspil, der lægger op til at sætte ydelserne op.
Det sker, fordi Enhedslisten har fremlagt et beslutningsforslag, der både hvad angår indhold og finansiering er identisk med LOs udspil.
Ifølge LOs nye kampagne-udspil skal de ledige have højere dagpenge, fordi de ifølge organisationen ikke bliver kompenseret nok for deres lønnedgang, når de mister deres arbejde. Konkret foreslår LO, at den maksimale årlige dagpengesats skal hæves med i alt 13.400 kroner frem mod 2025.
Enhedslistens beskæftigelsesorfører Finn Sørensen mener, at udspillet er det rette til at stoppe 'en yderligere udhuling af dagpengene'. Derfor vil partiet have regeringen til at fremsætte et lovforslag, der svarer til LOs udspil.
- Alle partier siger, at et er vigtigt, at vi har et godt og trygt dagpengesystem. Hvis de mener det, har jeg svært ved at se, de kan gøre andet end at stemme for, siger Finn Sørensen.
Står det til LO - og nu også Enhedslisten - skal de højere dagpengesatser finansieres ved at genindføre beskatningen af fri telefon, tilbagerulle lempelserne i bo- og gaveafgiften ved succession i forbindelse med generationsskifte for erhvervsvirksomheder. Og ved at indføre en progressiv arveafgift, når meget store formuer går i arv.
- Men vi er åbne over for at drøfte andre former for finansiering, siger Finn Sørensen.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har allerede afvist at hæve dagpengene efter LOs model.
- Jeg mener, at vi har et attraktivt dagpengesystem, som mange misunder os i store dele af verden. Det er samtidig et dagpengesystem, som vi har forbedret i løbet af de seneste år, sagde Troels Lund Poulsen i en skriftlig kommentar til Ritzau i sidste uge.
Ifølge LO vil det ved fuld indfasning i 2025 koste statskassen en halv milliard kroner, hvis dagpengene hæves, som organisationen foreslår.
I dag ligger den højeste dagpengesats på 18.633 kroner om måneden for fuldtidsforsikrede ledige.