Storfilmen 'Hobitten' bliver alligevel til noget. Filmen har ellers haft store økonomiske problemer, og der var tvivl om, hvorvidt man kunne fortsætte med produktionen.
Filmselskabet MGM har imidlertid fået støtte i form af store lån, og selskabet kan derfor beholde filmen.
'Hobitten' er en forløber til de succesfulde 'Ringenes Herre' film, som blev vist i henholdsvis 2001, 2002 og 2003. De er alle baseret på bøger af forfatteren J. R. Tolkien.
'Hobitten' skal efter planen blive til to film, og den første rammer biograferne i 2011. Det er Guillermo del Toro, der skal være instruktør på begge film.
Han fik efter sigende jobbet, fordi Peter Jackson blev så imponeret over hans evner som instruktør, efter han havde set filmen 'Pans Labyrint'.