Når kansler Merkel i Tyskland og præsident Macron i Frankrig holder store taler om en EU-hær, begynder forsvarsanalytikerne at klø sig i nakken: De kalder det urealistisk.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder det "meget lidt hjælpsomt".
Det kan afspore en debat, han finder nødvendig, om det danske forsvarsforbehold, som han ønsker afskaffet. En EU-hær er ikke vejen frem, understreger han.
- Det kan lyde som om, at det er en fælles kommando med en 10-stjernet general, der styrer det hele. Det tror jeg ikke, at der er folkelig baggrund for, siger ministeren.
Claus Hjort deltager tirsdag i et forsvarsministermøde i Bruxelles, hvor han har orienteret EU-landene om Danmarks ønske om at opnå observatørstatus i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA).
EDA er en del af forsvarssamarbejdet i EU, og Danmark skal søge så meget indflydelse som muligt, mener ministeren. Det er afgørende for både dansk sikkerhed og andre danske interesser - herunder ikke mindst økonomiske.
Men der er en grænse. Og for den danske regering er det udelukket med en europæisk hær.
- Grunden til vores forbehold (for forsvar i EU) for 25 år siden var netop diskussionen om en europæisk hær, siger Claus Hjort.
Mandag vedtog de 25 lande, som deltager i EU's permanente og strukturerede forsvarssamarbejde (Pesco) en række nye initiativer om blandt andet en spionskole, kamphelikoptere og droner.
Koblet til de store ord fra lederne i Tyskland og Frankrig kunne det se ud til, at EU bevæger sig i retning af at få en hær. Men det gør Europa ikke, konstaterer flere analytikere i blandt andet Financial Times tirsdag.
Præsident Emmanuel Macrons ambitioner om, at EU skal kunne stå på egne ben, og øge uafhængigheden af USA, er ikke noget, som Claus Hjort bifalder.
- Vores forsvarspolitik bygger på alliancen med USA. Det er USA, som i sidste ende garanterer for vores sikkerhed, siger ministeren.
Men det betyder ikke, at Danmark skal stå uden for EU's forsvarssamarbejde, som udvikler sig hastigt i øjeblikket.
Det skal Danmark, siger ministeren, bandt andet fordi man skal kunne deltage i missioner om bekæmpelse af pirateri og konflikter i Afrika, hvorfra et stort antal migranter søger mod Europa.
/ritzau/