Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fastslår, at der ikke er råd til skattelettelser, hvis man alene ser på det økonomiske råderum frem til 2020. Han understreger dog samtidig, at han vil slide og slæbe for skattelettelser.
For at det kan gå op, vil regeringen se længere ud i fremtiden, forklarer finansministeren.
Til sommer vil regeringen fremlægge en økonomisk plan, der rækker frem til 2025. Det er den plan, der gerne skal vise, at der er råd til at give skattelettelser. For frem til 2020 er det såkaldte økonomiske råderum kun ti milliarder kroner, har regeringen regnet ud.
Og ud af de penge skal man finde 6,4 milliarder til flygtningeudgifter.
- Det siger sig selv, at hvis man både skal tilgodese det offentlige forbrug og skattereform inden for de resterende tre milliarder, er det et problem i sig selv, siger Claus Hjort Frederiksen.
- Derfor er det en anden øvelse, der skal til. Nu ser vi frem mod 2025, og vi sætter lyset på det, siger han.
Det skal ikke forstås sådan, at der først kommer skattelettelser efter 2020, understreger finansministeren. Skattelettelser frem til 2020 er bestemt ikke afblæst.
Betyder det, at du vil bruge nogle af de penge, der først kommer ind efter 2020, til at give skattelettelser før 2020?
- Det vil vi se, når vi fremlægger vores plan efter sommerferien, siger finansministeren.
Han vil ikke svare på, hvor stort råderummet skal være, for at der er råd til at lette skatten.
Tænketanken Cepos har regnet ud, at råderummet fra 2020 til 2025 er på 32 milliarder kroner, hvis det offentlige forbrug holdes i ro. Så ser man frem til 2025, er der altså i princippet 42 milliarder at jonglere med i stedet for kun ti.
Men ifølge professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er forhenværende overvismand, kan det være i strid med budgetloven at bruge af penge, der ligger så langt ud i fremtiden.
- Ifølge budgetlovens forsigtighedsprincip skal finansiering være konkret og besluttet. Det er ikke muligt for et folketingsflertal i 2016 at beslutte, hvad der sker med udgifterne til offentligt forbrug fra 2021 og frem, sagde han til Ritzau tidligere i april.
Økonomien de næste fire år har Folketinget mere kontrol over. Der fastlægges nemlig såkaldte udgiftslofter fire år frem i tiden. Dermed kan Folketinget i princippet beslutte, at der skal være nulvækst i den offentlige sektor.
/ritzau/