En tur til Venezuela var nær gået i vasken for 92-årige Lizzie Kay, da hjemmehjælperen stjal hendes pengeboks med smykker og kontanter for 830.000 kr.
Heldigvis afslørede kameraovervågning i opgangen den griske 26-årige hjemmehjælper, som lige før midnat låste sig ind i Lizzie Kays lejlighed i Valby.
Det skriver TV2 Nyhederne.
Lizzie Kay skulle bruge pengene på en tur til Venezuela, hvor hun ville hjælpe en dreng, som mangler penge til sin uddannelse.
Episoden skete i oktober sidste år. I februar indrømmede hjemmehjælperen sin skyld, og hun afventer nu sin dom.
Politiet ønsker desuden at fratage hende retten til at arbejde som hjemmehjælper fremover.
Desværre er historien ikke enestående. Årligt er der 5-6 anmeldelser af tyveri af kontanter, medicin og værdigenstande i hjemmeplejen, fortæller chefen for hjemmeplejen i Odense Kommune.
30 hjemmehjælpere er siden 2008 blevet fyret for at have stjålet fra borgerne.
Kilde: Kilde: TV2 Nyhederne