Den økonomiske redningspakke er på plads i USA, efter enighed i Kongressen om detaljerne.
Ifølge senator Harry Reid er der indgået en aftale, der "bygger bro mellem husets version til 820 milliarder dollars og Senatets version til 838 milliarder dollars."
Hjælpepakken lyder nu på 789 milliarder dollars og omfatter skattelettelser og investeringer, der skal redde amerikansk økonomi.
Harry Reid siger ifølge BBC, at hjælpepakken vil skabe 3,5 millioner job.
Præsident Barack Obama havde lagt pres på Kongressen for at forhandle en løsning på plads i denne uge.