Den hidtil værste bilbombe er i dag ved middagstid eksploderet i Pakistan. I en minibus havde terrorister gemt mere end 50 kg sprængstof, som i dag i Peshawar dræbte 30 og sårede mere end 100 mennesker. Det skriver CNN.
Det lokale politi mener, at terroristerne udløste bomben med en fjernbetjening. Ingen har endnu påtaget sig skylden for en omfattende bilbombe.
Anis Khan, en official kilde fra myndighederne, fortæller, at netop denne bilbombe er den mest ødelæggende I Pakistans historie.
Minibussen var parkeret nær et velbesøgt marked, og netop det er årsagen til de mange dræbte og sårede.
Terrorangrebet i dag bliver af pakistanerne opfattet som et led i det stigende antal angreb, som Taleban-militsen står bag.
Pakistans regering har beordret hæren i offensiven mod Taleban i Pakistan, der opererer tæt på den pakistanske-afghanske grænse.
Men trods den militære indsats er militante grupper som Taleban stadig i stand til at slå til i de større byer, som det blandt andet er tilfælde i dag.