En gruppe på facebook opfordrer til at tegne profeten Muhammed, og det har bragt sindene i kog blandt muslimer i Pakistan.
Både danske, norske, svenske og amerikanske flag er blevet brændt af i protest imod en gruppe på facebook, der opfordrer til at tegne Muhammed i dag den 20. maj. Det skriver CNN.
Siden har ikke noget at gøre med de danske tegninger, men som profilbillede benytter folkene bag siden sig af en af de tegninger, som blev bragt i Jyllands-Posten.
Siden har fået mere end 70.000 fans, og den er skabt i protest imod, at den amerikanske serie 'South Park,' blev censureret, fordi Muhammed optrådte som en bamse.
Facebook blev onsdag forbudt af Højesteret i Lahore på trods af, at der ikke har været klager over gruppen.
Mimi Sulpovar, som står bag gruppen på facebook, kalder Pakistans beslutning for latterlig. Hendes gruppe havde til at starte med kun tiltrukket 7.000 fans hvorimod grupper, der var imod, havde tiltrukket langt flere.
"Dette er noget, som jeg har følt stærkt for i lang tid: Chikane fra muslimske grupper vil ikke blive tolereret i et frit land," siger hun til stationen.
Se siden her.