Senatets udenrigskomité godkendte torsdag Hillary Clinton som USA's næste udenrigsminister. Kun ét ud af udenrigskomitéens 16 medlemmer stemte imod hendes nominering.
Nu skal de 100 medlemmer i Senatet afgøre, om Hillary Clinton bliver den næste udenrigsminister, men det ventes ikke at blive noget problem.
Den tidligere præsidentkandidat for demokraterne forventes at blive udnævnt på tirsdag, når Barack Obama afløser George W. Bush som præsident.