Hillary Clinton stiller aldrig op som præsidentkandidat igen.
Det sagde hun klart og tydeligt i interview-programmet "Today" på tv-kanalen NBC.
Det er første gang, at den amerikanske udenrigsminister klart og tydeligt afviser, at hun vil gå efter præsidentposten ved næste valg.
Vil du nogensinde gå efter at blive præsident igen? Ja eller nej?
"Nej", lød det korte svar fra den 61-årige tidligere førstedame, der længe lå i hård konkurrence med Barack Obama om at blive demokraternes præsidentkandidat.
Hun understreger, at hun har et spændende job som udenrigsminister, og at hun ser frem til at lade sig pensionere på et tidspunkt.