62-årige Guus Hiddink møder skal allerede senere på ugen mødes med Chelsea-spillerne, som han nu skal stå i spidsen for, oplyser klubben.
Ved siden af sit daglige arbejde i Chelsea fortsætter Hiddink dog sit succesfulde hverv som som russisk landstræner.
"Klubben vil gerne benytte lejligheden til at takke det russiske fodboldforbund for deres forståelse og samarbejde," skriver Chelsea i en pressemeddelelse.
Den tidligere PSV Eindhoven- og Real Madridtræner er i øjeblikket i Tyrkiet med det russiske landshold, men er en meget sandsynlig tilskuer til Chelseas FA Cup-kamp mod Watford på lørdag.
Chelsea ligger nummer fem i Premier League, syv point efter Manchester United, der har spillet en kamp færre.
Den for Chelsea ringe placering kostede tidligere på ugen den brasilianske træner Luiz Felipe Scolari posten.
Guus Hiddink, der er nære venner med klubejer Roman Abramovich, oplyser dog, at hans aftale med Chelsea foreløbig kun gælder for resten af sæsonen.