Boligjagten er for alvor gået i gang i januar.
Sammenlignet med december sidste år har boligsiden Boliga.dk oplevet en stigning på 25 procent i søgninger i årets første måned.
Dermed viser de første tendenser for boligsøgningen i 2012 sig allerede nu, og den peger i retning af hovedstadsregionen, hvis man vil have en populær bolig for de søgende.
På landsplan er der top tre over de mest søgt således alle i denne region.
Boligannoncerne på Frederiksberg C ligger klart i spidsen med 363 klik i snit per udbudt emne, mens København K snupper andenpladsen med 337 klik per bolig og Vesterbro ligger tredjepladsen med 235 klik.
I det hele taget er landstoplisten domineret af bydele og byer i og omkring København.
Fordelt på regioner i landet er det ikke overraskende de største byer, der trækker hovedparten af de boligsøgende til søg.
I Midtjylland ligger aarhusbydelen Riskov nummer et med 98,2 klik per bolig, og Aarhus C indtager andenpladsen med 82,8 nysgerrige besøg per emne.
Lidt overraskende for Region Syddanmark må både Odense M (74,7) og Odense C (49,3) tage sig til takke som henholdvis nummer to og tre på listen. Her topper byen Gislev, som ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune, Region Fyn-listen med 110,8 klik for hvert udbudt emne.
Oppe i det nordjyske løber Aalborg midtby med flest klik per bolig, i alt 57,2 i snit, per hjem til salg.
Helt i bunden af landslisten over søgte boligområder ligger Nexø på Bornholm, hvor de færreste danskere åbenbart drømmer om at flytte hen.
Kilde: Boliga.dk
Se liste for Region Hovedstaden HER.