Et værtshus i den sydtyske millionby München har fundet en ny måde at klare problemerne med mangel på madolie.
Det er hos Giesinger Bräu, at man har besluttet at tage imod en alternativ betalingsform.
Værtshuset, som også er et bryggeri, har åbnet for, at gæsterne kan betale øl med solsikkeolie eller raps olie. Den eneste betingelse er, at olien skal være egnet til stegning og inden for holdbarhedsdatoen.
Dermed er værtshuset sikker på at have et solidt lager, som blandt andet kan bruges til stegning af anden eftertragtet vare på de kanter - schnitzler.
- Hvis du medbringer en liter, får du enten to halv liters øl eller en liter øl, fortæller stedets leder, Erik Hoffmann, til mediet News5, og tilføjer:
- Vi håber, at vi får olie nok til resten af året.
Indtil videre er der vekslet 230 liter olie til øl. Målet er 500 liter olie.
Solsikkeolie er kommet i høj kurs siden Rusland invaderede Ukraine i februar. Ukraine og Rusland står for eksporten af omkring 80 procent af verdens solsikkeolie.
Med krig i Ukraine og sanktioner mod Rusland er der opstået mangel i Tyskland og mange andre lande.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.