Barack Obama har fået en rigtig frækkert som rådgiver.
Den amerikanske præsident har udnævnt den 34-årige colombianske sangerinde Shakira til en kommission, der rådgiver om uddannelse. Det skriver Ekstra Bladet.
Sangerinden, der støttede Obama under hans valgkampagne i 2008 og optrådte ved hans tiltrædselsesceremoni, skal rådgive om, hvordan skoleresultaterne kan forbedres for spansktalende børn i USA.
Det er dog ikke nyt for hende at være engageret i at hjælpe børn. Hun arbejder allerede for at forbedre uddannelsesforholdene i Sydamerika, og i 2006 sendte hun 10.000 par sko til sin hjemby, Barranquilla.
"Jeg har aldrig kunnet glemme de børn, som jeg så spille fodbold uden sko," sagde Shakira ifølge Ekstra Bladet til AP, ved lejligheden.
Kilde: Ekstra Bladet