Med vaklende trin trådte Storbritanniens etårige prinsesse Charlotte torsdag sine første spæde skridt mod sin royale skæbne.
Den knap 17 måneder gamle pige deltog i sit første officielle arrangement til en børnefest for militærfamilier under sin families officielle besøg i Canada, og her blev prinsessens første ord i offentligheden også overhørt.
Det skriver CBS News.
Prinsesse Charlotte så nogle balloner, og da hendes mor, hertuginde Kate, satte den lille pige ned på græsset for at komme tættere på de spændende sager, sagde lillepigen "pop pop".
Bagefter kiggede hun glædesstrålende op på sin far, prins William, og udbrød ordene "dada, dada", som kan oversættes til "far, far".
Efterfølgende muntrede hun og storebror prins George sig med at klappe kaniner, se på sæbebobler og sige hej til en hund under festlighederne.
Rejsen over Atlanten er prins William og hertuginde Kates første officielle tur som en familie på fire.
Sidst, prinseparret besøgte det nordamerikanske land, var i 2011, men siden har det de altså udvidet familien med to royale rollinger.
Turen er i øvrigt prinsesse Charlottes første officielle udlandsbesøg, men prins Georges andet. I 2014 var lilleprinsen nemlig med sine forældre på officielt visit i Australien og New Zealand.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.