Et amerikansk forskningsprojekt fra University of Montreal i USA giver rygere, der gerne vil stoppe, en hjælpende hånd.
Det gælder dog kun kvinderne. Ifølge den amerikanske avis USA Today har forskerne nemlig fundet ud af, at det kan blive markant nemmere at stoppe med at ryge, hvis kvinder tilrettelægger rygestoppet, så det passer med det helt rigtige tidspunkt i deres menstruations-cyklus.
Folk taler grimt om deres kærlighed pga. aldersforskellen på 46 år. Læs mere på udeoghjemme.dk
Forskningsprojekt har ved hjælp af hjernescanninger simpelthen afdækket, at et forøget indhold af blandt andet hormonet østrogen og progesteron sætter gang i strukturer i hjernen, der mindsker den psykiske afhængighed og dermed rygetrangen. Det handler altså om at vælge tidspunktet for rygestop. Det helt rette tidspunkt skulle, ifølge forskerne, være 14 dage før menstruationen.
Kun en hjælpende hånd
Psykolog på studiet Max Wachtel oplyser dog, at man ikke skal forvente mirakler – men udelukkende en hjælpende hånd. Psykologen påpeger, at rygere på rygestop har brug for netop al den hjælp, de kan få.
- Det er ikke sådan, at kvinders menstruations-cyklus gør det sværere at stoppe. Det her tyder bare på, at det rette tidspunkt i cyklussen kan gøre det nemmere, siger han.
10 gode råd mod dårlig ånde. Læs mere på udeoghjemme.dk
Adrianna Mendrek, ledende forfatter på forskningsprojektet oplyser til USA Today, at i alt 34 rygere har medvirket i projektet. 19 kvinder og 15 mænd. Kvinderne, der havde menstruation, skilte sig kraftigt ud, da deres hjerner blev scannet.
- De felter i hjernen, der var aktiveret, er netop dem, der gør rygetrang mere intens. Men disse strukturer var mindre aktive under ægløsning cirka to uger før menstruation, oplyser hun.
Den psykiske afhængighed efter nikotin skulle, ifølge forskerne, aftage allerede efter en uge. Herefter følger dog det fysiske ubehag og ikke mindst vanens magt.
Morten Nøhr Mortensen, udeoghjemme.dk, Aller Media