Efter mange spekulationer er de nye dommere til næste sæson af det populære sang-program X-Factor fundet.
Denne gang skal den legendariske sanger Anne Linnet og popdivaen Ida Corr gøre Thomas Blachman selskab ved dommerpanelet, bekræfter DR.
Det blev afsløret på et pressemøde på Hotel Nimb i Tivoli mandag formiddag, hvor de tre for første gang var samlet.
Veteranen Thomas Blachman tager en sæson mere og bliver for første gang bliver flankeret af to kvinder, som begge er debutanter i showet.
- Ida Corr er Danmarks popdronning, og hun har posen fuld af erfaringer, som jeg er sikker på, hun rundhåndet vil dele ud af til de håbefulde deltagere. Og så er det selvfølgelig kæmpestort, at vi har fået Anne Linnet med. Noget større navn og nogen mere kvalificeret dommer, kunne vi ikke have drømt om, siger han ifølge DR og fortsætter:
- Det bliver en sand fornøjelse at opleve hende sammen med to så forskellige skikkelser som Blachman og Ida Corr, og jeg glæder mig som et lille barn til sæsonstarten! Og så er det superfedt, at Blachman fortsætter. Vi går en stor sæson i møde, det er jeg ganske sikker på, slår han fast.
Der er casting torsdag 23. august hos DR Østjylland i Aarhus og tirsdag 28. august i Vega i København.
Kilde: dr.dk