Dagpengekommissionen spiller nu ud med et forslag om op til otte karensdage om året til alle ledige. Det erfarer TV 2 Finans.
Karensdage kendes fra tidligere på arbejdsmarkedet, og er dage, man selv skal betale for. Altså dage, hvor man ikke modtager løn eller - i dette tilfælde - dagpenge.
Fremover skal ledige således konstant jagte job for at undgå de nye karensdage.
De nye karensdage har været så hård en nød at knække, at fagbevægelsen kun delvist vil acceptere dem.
Til gengæld er der i kommissionen, ifølge kilder tæt på processen, opnået enighed om en lavere dagpengesats til nyuddannede - såkaldte dimittender. De vil fremover få 78 procent af den højeste dagpengesats mod i dag 82 procent af satsen.
I kroner og øre svarer det til, at en nyuddannet går fra 678 kroner dagligt til 645 kroner. Altså 33 kroner mindre hver dag.
Kommissionen med den tidligere vismand Nina Smith, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, i spidsen, kommer med sin betænkning og anbefalinger 19. oktober.
Det var den tidligere Helle Thorning-regering, som nedsatte kommissionen sidste sommer. Både fagbevægelse, arbejdsgivere, kommunerne og fire professorer er med ved bordet. I kommissoriet hedder det, at "regeringen ønsker et moderne, fleksibelt og robust dagpengesystem med en høj andel af forsikrede. Samtidig skal dagpengesystemet også fremadrettet yde økonomisk tryghed for medlemmer ramt af ufrivillig ledighed og sikre, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet."
Og videre lyder det, at "regeringen ønsker at fremme et enklere dagpengesystem, der er lettere at administrere, og hvor det er tydeligt for medlemmerne, hvilke regler, rettigheder og pligter der gælder."