Hvis der findes en manual for indbrudstyve, så må en jysk tyvs brøler stå på side et over ting, man ikke gør.
En 30-årig tyv var i går eftermiddag på rov i en ejendom i Utoft. Det gik også over al forventning, da han kunne vende hjem med en bærbar pc og et fladskærms-tv. Det skriver jv.dk.
Men hvad gør en dum tyv, når det nystjålne tv ikke virker?
I dette tilfælde valgte tyven at ringe til tv-producenten for at få teknisk support.
Men en snarrådig forhandler fattede mistanke og kontaktede politiet.
Så ordensmagten kørte til mandens bopæl i Horsens og fandt det stjålne tv.
Nu er tyven anholdt og sigtet for indbruddet.
Kilde:jv.dk