Røde Kors' hemmelige lægeklinik skal på længere sigt blive til et velfungerende lægehus således, at den eksempelvis kan håndtere fødsler. Og planerne er allerede sat i gang.
"Jeg er i gang med rekruttere jordemødre, jeg leder efter psykologer, fysioterapeuter og bioanalytikere, så vi har et rigtigt lægehus," siger Vibeke Lenskjold, leder af klinikken, til Newspaq .
Udbygningen sker på baggrund af, at lægeklinikken har modtaget 27 patienter på fire åbningsdage, og hos Røde Kors ses det som en succes.
"Det er over alt forventning, at det er gået så hurtigt," siger Vibeke Lenskjold.
Hun forklarer, at lægeklinikken har arbejdet på, at få budskabet ud om klinikken er anonym, så patienterne føler sig sikre på, at medarbejderne ikke anmelder dem til politiet for ulovligt ophold i Danmark, og dermed tør henvende sig.
"Det er anonymt på den måde, at vi laver de lægejournaler som vi skal, men vi videregiver ikke informationerne," siger hun.
Lægeklinikken havde en forventet sløv start, da kun to henvendte sig på åbningsdagen. Men nu hvor mediebevågenheden er væk, er der sat fut i besøgende.
Klinikken er åbnet i samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp. På baggrund af at mange af nuværende klinikkens patienter har været usikre på, hvor man skulle henvende sig med sin sygdom, når man ikke har en lovlig opholdsstatus. Og mange læger har ikke vidst, hvordan de skulle håndtere patienterne.