Ed Sheeran har skiftet sine solide hits som "Galway Girl" og "Sing" ud med godnatsange og vuggeviser.
Han og hustruen Cherry Seaborn er nemlig blevet forældre for anden gang.
Det afslører den nybagte far på Instagram.
- Vil gerne fortælle jer alle, at vi har fået endnu en smuk pige. Vi er begge så forelskede i hende og på månen over at være en familie på fire.
Babysurprisen er til stor overraskelse for Ed Sheerans følgere. For den 31-årige britiske superstjerne har nemlig intet sagt om, at han snart udvidede familien fra en trio til en kvartet.
Ed Sheeran og Cherry Seaborns førstefødte, Lyra Antarctica Seaborn Sheeran, kom til verden i august 2020.
Ed Sheeran har dannet par med Cherry Seaborn siden sommeren 2015. Parret kender hinanden helt fra barnsben og har gået i klasse sammen.
Efter en årrække fra hinanden udviklede venskabet sig til kærlighed og i 2019 også til et ægteskab. Og nu også til to døtre.
Ed Sheerans barsel bliver dog kort. For til august kommer han nemlig til Danmark og giver hele fire koncerter.
/ritzau/
Af Grith Larsen, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.