Det er ikke en vej ud af problemerne for de langtidsledige, hvis man indfører en svensk model, hvor dagpengeperioden sænkes til 18 måneder, mens genoptjeningsperioden sættes ned til 13 uger.
Det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der dermed afviser Dansk Metals forslag, som ellers bakkes op både A-kassernes Samvirke og flere socialdemokratiske og folkesocialistiske medlemmer af Folketinget.
- Jeg er ikke enig i det forslag. Jeg tror det er en rigtig dårlig idé at forkorte dagpengeperioden yderligere, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på sit ugentlige pressemøde.
Regeringen skal inden sommerferien mødes med støttepartiet Enhedslisten for at diskutere udviklingen i langtidsledigheden.
/ritzau/