Hvorfor sagde du ja til Vild med Dans?
- Det har jeg haft lyst til så længe. Jeg har bare ikke haft tid. Og så har jeg måske heller ikke altid haft modet.
Men det har du nu?
Ja, det har jeg. Nu vil jeg lære at danse rigtigt, så bliver jeg en rigtig kvinde. Dans kan være sex, vildskab og temperament.
Hvad glæder du dig mest til?
At komme af med min rolle som Ida fra Krøniken. Nu vil jeg leve rollen som diva helt ud, selvom det kræver, at jeg kommer til at fremstå helt nøgen.
Nu har du øvet i to uger. Hvad er din største udfordring?
Min kondition. Jeg pruster og stønner jo som en lille gris nu.