Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser 45-årige Lisbeth Hejsel.
Hun forlod tirsdag sit hjem i Vojens i nedtrykt sindstilstand.
Lisbeth Hejsel er kørende i en sort Hyundai Tuscon med registreringsnummer BS 59034, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Til TV Syd oplyser den efterlystes bror, at bilen har hvide blomster og sommerfugle på højre bagdør.
Broderen formoder, at Lisbeth Hejsel enten er kørt til Aarhus eller opholder sig i området omkring Haderslev og Vojens.
Lisbeth Hejsel beskrives som værende lettere kraftig. Hun har langt krøllet, mørkt hår og har en let vraltende gang.
Oplysninger om Lisbeth Hejsel kan gives til politiet på telefonnummer 114.