I marts måned ledte hele landet efter ham - og nu er han forsvundet igen.
Den 32-årige Bjørn Patrick Nielsen blev den 18. marts fundet ved Vejlefjordbroen, men nu efterlyser Midt- og Vestsjællands Politi ham igen.
Bjørn forlod mandag formiddag sin families bopæl i Skælskør for at tage til Horsens Sygehus, hvor han ikke dukkede op. Bjørn var i nedtrykt sindstilstand, da han forlod hjemmet.
Han lider af ulykkesepilepsi og har ifølge politiet brug for hjælp. Han er i besiddelse af stærk medicin. Han kan være taget til Østerbro i Købehavn, men ingen i familien har et reelt bud på, hvor han opholder sig i øjeblikket.
Bjørn beskrives som 188 centimeter høj, kraftig af bygning og mellembrunt hår. Han var iført ¾ lange sorte bukser med hvid stribe på siden, langærmet t-shirt med påskriften 'Alarm 112' på ryggen. Han bærer muligvis en camouflagefarvet rygsæk.
Henvendelser om Bjørn Patrick Nielsen kan ske til Midt- og Vestsjællands Politi eller til nærmeste politi på telefon 114.