Skal kvindens den hedde ridsen, rillen eller dullen?
Skal mandens tilsvarende hedde sværdet, spydet eller lømlen?
Danskerne mangler nogle ord for kønsorganer, skrev vi for nogle dage siden. Lidenskabelige læsere er allerede kommet med en række forslag.
Kravet er, at det skal være ord, som ikke er hverken tørre, tissede eller uterlige, men bare helt almindelige ord, man som voksen kan bruge, hvis talen skulle falde på de nedre regioner, når man taler med svigermor.
Nogle indvender, at vi har ord nok. Man kan jo bare bruge de latinske ord, når det er sagligt, og de frække, når det er dejligt, lyder logikken.
Men vi er netop på jagt efter et neutralt ord, der kan bruges i alle situationer. Ligesom, at kvindens fortrin kan hedde alt fra det barnlige babser til det perverse patter - men faktisk har et ganske neutralt hverdagsnavn - bryster .
Vi har samlet en række forslag, som opfindsomme læsere allerede har sendt ind:
Mandens:
- Banditten
- Køllen
- Sværdet
- Spydet
- Gøjen
- Raketten
Kvindens:
- Rillen
- Muslingen
- Karamel
- Templet
- Krussedullen
Mandens og kvindens:
- Drillen og Dullen
- Hanstik og Hunstik
- Pi og Fi
- Gøj og Rille
- Galp og Geva
- Masku og Femi
- Mandi og Kvindi
- Spiren og Ridsen
- Klippen og Dalen
Vi holder åbent for flere gode forslag frem til onsdag 3. oktober.
Send os dit forslag til gode ord for det mandlige kønsorgan, det kvindelige kønsorgan eller for begge dele.
Og husk - det må hverken være fjollet, fælt eller forargeligt.
Nyhedsavisen udvælger sammen med Dansk Sprognævn de bedste forslag.
Skriv dit forslag som kommentar herunder eller send det på mail til peth@avisen.dk