Hun har succes på tennisbanen og nu ser det ud til, at Caroline Wozniacki også har heldet med sig uden for banen.
Tennisstjernen er nemlig blevet afsløret i, hvad der ligner en romantisk date med efterfølgende kysseri, af en tennisblogger, der kalder sig selv Omes Tennis.
Rygterne om amoriner mellem Caroline og Rory McIlroy er opstået efter, at bloggeren har lagt to billeder af parret ud på sin blog, det ene hvor de sidder sammen på en restaurant i London, og det andet hvor de angiveligt kysser uden for restauranten.
Miss Sunshine er tidligere blevet kædet romantisk sammen med andre succesfulde sportsstjerner, uden at der har været hold i rygterne, Så måske er Rory McIlroy og Caroline Wozniacki bare gode venner, eller også er et nyt stjerne-par ved at udklækkes.
Kilde: Se billederne på bloggen her: Omes Tennis