Mens Hanne-Vibeke Holst læste på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus havde hun et "hot" forhold til den jævnaldrende Jes Dorph-Petersen.
Det fortæller den nu 59-årige forfatter i et interview med Berlingske.
Det var på omkring samme tidspunkt, hun udgav sin anden roman. Det skabte beundring blandt de medstuderende, men hun gjorde sig først og fremmest bemærket ved at have et hedt forhold til Jes Dorph-Petersen.
- Der var ingen på skolen, der ikke vidste, at vi var kærester. Det var meget hot, fortæller Hanne-Vibeke Holst til Berlingske og tilføjer:
- Vi fik endda skældud af underviserne, fordi vi sad og snavede under forelæsningerne ...
Mens Hanne-Vibeke Holst arbejdede et par år som journalist inden forfattertrangen tog over, så har Jes Dorph-Petersen konverteret sin journalistiske uddannelse til at blive tv-vært.