Den 30. Formel 1 sæson blev i går afsluttet under stor dramatik i Brasilien. Felipe Massa vandt løbet, men Lewis Hamilton kunne med sin 5. plads strække armene i vejret og kalde sig verdensmester i Formel 1.
Det var ellers tæt på, at det var Massa, der ville gå fra løbet som mester. Hamilton skulle minimum bruge en 5. plads for at vinde. Og mod slutningen lå han kun nummer 6. Men på den sidste strækning lykkedes den for Hamilton at snige sig forbi Vettel og sikre sig nok point til den samlede sejr.
"Det var forbandet tæt på," sagde den nye verdensmester om sejren.
Felipe Massa var tydeligt bevæget efter Gran Prix-sejren, som han havde svært ved at nyde foran hjemmepublikummet, selvom han dog lykkeønskede Hamilton med sejren.
Lewis Hamilton er den yngste Formel 1 mester nogensinde.
-Newspaq