51 procent af de 15 millioner stemmeberettigede irakere gik lørdag mod stemmestederne for at sætte deres krydser ved provinsvalget i Irak. Det oplyser den øverste uafhængige irakiske valgkommission ifølge BBC.
Det er den laveste stemmeprocent siden 2003 og en del lavere end ved det seneste irakiske valg i 2005, hvor 56 procent af vælgerne deltog.
Valget afslutter en januar-måned, der vil gå over i historien som den mindst blodige måned siden invasionen i 2003. Ifølge AFP blev 191 soldater, civile og politifolk dræbt i Iral i løbet af januar. Det er 42 procent færre end i december.
"Jeg tror, tallet skyldes indsatsen fra de irakiske sikkerhedstropper og støtten fra det irakiske folk, som har hjulpet med at holde angrebene nede," siger talsmand for Iraks forsvarsministerium Mohammad al-Askari.