Det er den afdøde stjernes hjem i spillebyen Las Vegas, der har måttet lægge vægge til hærværksmændenes hærgen. Det skriver hjemmesiden www.tmz.com.
Flere af væggene i huset, hvor pop-kongen boede fra 2007-2009, er ifølge politiet blevet overmalet med graffiti.
Ingen har boet i huset siden Jackson, men mange af hans fans opsøgte for nyligt adressen på etårsdagen for stjernens død. Politiet har dog ikke overblik over, om vandaliseringen er sket i den forbindelse eller tidligere.
Indtil videre har politiet ingen mistænkte eller anholdte.
Jackson døde den 25. juli sidste år - blot nogle uger før, han skulle have givet 50 afslutningskoncerter i London.