De danske europamestrene i herrehåndbold får ny sponsor på maven. Cimber Sterling skal bruge pladsen på de danske trøjer til at markedsføre selskabets nye satsning.
"Vi er netop gået i luften med et nyt forretningskoncept, hvor det er vores klare mål at gå fra primært at servicere forretningslivet til også at blive en vigtig aktør i markedet for danskernes ferie- og fritidsrejser," siger salgs- og marketingdirektør i Cimber Sterling, Bjarne Rasmussen.
Formanden for Dansk Håndbold Forbund(DHF), Per Rasmusssen, mener sponsoretet kommer fremtiden elitehåndbold til gode.
"Aftalen med Cimber Sterling giver Dansk Håndbold Forbund nye, store muligheder for at øge budgettet på eliteniveau, så vi kan udbygge den talentudvikling, der har bragt Danmark frem som verdens førende håndboldnation målt samlet på Y, U og A-landsholdsplan," lyder det fra Per Rasmussen.
Afrtalen mellem Cimber Sterling og DHF løber tre år, med mulighed for opsigelse i 2010.
Det fremgår ikke af pressematerialet fra DHF, hvad sponsoraftalen lyder på i kroner og øre.