Danske og svenske myndigheder leder lige nu efter en forsvunden lystsejler fra Nordjylland.
I dag er eftersøgningen blevet udviet til at omfatte hele den midterste del af Kattegat.
Det er lørdagens stærke blæst, der har fået Søværnets Operative Kommando (SOK) til at udvide eftersøgningsområdet.
"Med de vind og strømforhold, der har været, er søområdet forholdsvis stort. Vi har fire skibe ude, et challengerfly er på vingerne og flyvehjemmeværnet er ude. Desuden har vi alameret vores svenske kolleger, der også er ude langs den svenske kyst," siger stabsvagten hos Søværnets Operative Kommando, Claus Rehkopff til Newspaq.
Tidligere har redningsheikoptere og jægerfly fra Aalborg deltaget i efterforskningen, oplyser stabschefen.
Sidste livstegn fra båden var lørdag morgen.
"Vi har ikke hørt eller set noget siden i går morgen klokken fem, hvor vi har sidste pejling på mobiltelefonen nordøst for Djursland," siger Claus Rehkopff.
Det var mandens familie, der slog alarm fredag formiddag. Den 67-årige sejlede fredag ud fra Samsø med kurs mod Øster Hurup lige nord for Mariager Fjord.
"Som timerne går, mindskes sandsynligheden for at finde ham i live. Men vi leder efter båden og ikke efter en mand i vandet," siger stabsvagten hos Søværnets Operative Kommando.