60 dages ubetinget fængsel samt en påbud mod at have unge under 18 år på sin klinik.
Sådan lød dommen onsdag i landsretten i Odense, da de dømte en 57-årig gynækolog fra Middelfart skyldig i at have filmet sin 17-årige steddatter med skjult kamera, mens hun var i bad. Derudover havde han i en periode på otte år befamlet sin anden steddatter på bryster og baller. Befamleriet startede da pigen blot var 14 år. Det skriver Fyens.dk
Den 57-årige har sin egen klinik i Middelfart - og der bliver altså færre kunder i butikken frem over. Noget der glæder anklager Henrik Blichmann
- Det var en af de vigtigste grunde til, at vi valgte at anke dommen fra byretten. Vi mente, at man skulle tage hans ret til at have med helt unge patienter at gøre, sagde Henrik Blichmann til fyens.dk efter dommen var afsagt.
Før dommen faldt, sagde gynækologen i retten:
- Jeg er blevet anklaget for noget, hvor jeg ikke har nogen mulighed for at bevise min uskyld. Jeg har erkendt, at jeg har fotograferet min anden steddatter i badet og det vil jeg tage min straf for.
Byretten havde til at begynde med idømt gynækologen 30 dages ubetinget fængsel.