En 59-årig gymnasielærer fra Århus fik onsdag en straf på 40 dages betinget fængsel, fordi han har haft sex med en 17-årig elever.
Dommen faldt i Århus Byret.
Episoden fandt sted, da manden virkede som lektor ved Århus Katedralskole. Han blev bortvist i foråret.
Ifølge Ritzau har skolens ledelse tidligere givet ham en påtale med påbud om at indstille seksuelle krænkelser af kolleger.
Den 59-årige har erkendt forholdet til sin elev og indrømmet at have haft sex med hende cirka ti gange.