Når eleverne på landets gymnasier stræber efter topkarakterer i de fleste fag, indfrir de ikke deres potentiale og bliver ikke så dygtige som muligt.
Eleverne lærer nemlig at tænke strategisk - at sige det, som de tror, læren vil høre - i stedet for at blive dannede og fagligt dygtige.
Det er en af pointerne i en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning, Cefu, på Aalborg Universitet, skriver Jyllands-Posten.
- Karakterræs afføder en meget strategisk tilgang hos eleverne. De er simpelthen optaget af at få de bedste karakterer.
- Det står i vejen for det, som man skal kunne i skolen for at lære noget, siger professor Noemi Katznelson, leder af Cefu, til avisen.
På baggrund af rapporten anbefaler Cefu, at nedsætte en kommission til at kigge på karaktersystemet.
For eksempel kan karakterskalaen udvides, så der er flere midterkarakterer. Den nuværende skala er nemlig rigtig dårlig som læringsinstrument, fortæller Noemi Katznelson til Ritzau.
- Hvis du skal bruge karakterer til at få eleverne til at få en fornemmelse af, hvor de står henne, og hvad de skal gøre bedre, så er det rigtig svært med en karakterskala, der dybest set kun har to karakterer på hele midterfeltet, siger hun.
Derudover kan karakterernes betydning for optag på videregående uddannelser mindskes, ligesom at lærerne i højere grad tale præstationskulturen ned.
Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, kan nikke genkende til undersøgelsens konklusioner.
Uden at lægge sig fast på, om karaktersystemet skal ændres, erklærer hun sig enig i anbefalingerne.
- Indimellem tager det fokus, at man skal score gode karakterer. Vi er nødt til at se på, hvilke konsekvenser det har for de unge, at man skal have 11,2 eller 11,4 i snit for at komme ind på bestemte uddannelser, siger hun til Jyllands-Posten.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil over for avisen ikke afvise, at karakterskalaen skal ændres.
Men hun mener ikke, at jagten på de gode karakterer er et problem og en byrde for den enkelte:
- Karakterer er det mest fair og rimelige værktøj til at vurdere den enkeltes præstationer og få fordelt de populære uddannelsespladser.
- Uanset hvordan skalaen indrettes, eller optaget tilrettelægges, bliver der ikke af den grund flere pladser på dem, siger hun.
I undersøgelsen sammenligner Cefu en række forskningsresultater og kombinerer det med interviews med lærere og elever på 13 gymnasier.
/ritzau/